06 SEP AURA

FRE / 20:00 / Forsalg: 195,- / Dør: 245,-

Pop / Dørene åbnes 19:00 / Musikhuzet

AURA DIONE

Med sit fantastiske livehold tager AURA igen på sommertour. Med alle de store verdenshits som ”Geronimo”, ”Song For Sophie”, ”In Love With The World” og nyklassikeren ”Marry Me”, indtager hun endnu engang rollen som den store hitmager med den magiske stemme. Med det nye album, LIFE OF A RAINBOW fra efteråret 2022, genfortolker AURA nogle af sine bedste sange sammen med helt nye. På albummet tager AURA også livtag med en mere sofistikeret, underfundig og vedkommende side af sin sangskrivning. Dette tilføjer ikke bare musikalitet, men og en helt anden sårbarhed til materialet. Der er ingen tvivl om publikum får alle facetter at se, så der er grund til at glæde sig til en masse hits og en masse nuancer.

--

Koncerten med Aura Dione på fredag flyttes til fredag 6. september 2024 kl. 20:00.

Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til koncerten på den ny dato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten.

En eventuel refundering af billetten skal ske senest mandag 23. oktober 2023.

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside og ticketmaster.dk, får automatisk en e-mail fra Ticketmaster vedrørende mulighed for refundering af billetter.

For refundering:

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside eller ticketmaster.dk, som ønsker sine billetter refunderet, bedes kontakte Ticketmaster Servicecenter på formularen på https://help.ticketmaster.dk/hc/da/requests/new?ticket_form_id=360000135598 inden ovenstående tidsfrist.

Billetprisen vil blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder.

Er dine billetter købt i Kulturbutikken eller på et andet fysisk Ticketmaster Danmark salgssted, har du mulighed for inden ovenstående tidsfrist at få billetterne refunderet ved at maile en kopi af billetter til info@musikhuzet.dk med oplysninger om det reg. og kontonummer, som du ønsker beløbet overført til, eller du kan sende billetter samt bankdetaljer til:

Ticketmaster Danmark
Gammel Kongevej 60, 5. sal
1850 Frederiksberg C
att.: Kundeservice

Gebyrer (20 kr. pr. billet), tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke, jf. Ticketmasters forretningsbetingelser.


Support: eif
PS:
eif


eif er færdig med at vente på nogen som helst ‘permission slip’

Den bornholm-baserede scandipop-artist eif sender kærlige hilsner til nordiske kollegaer som Sigrid, Lykke Li og Robyn i sine energiske produktioner. Den 8/9 udgiver hun sin næste EP. Forud kom bl.a. den uptempo single ’The Light’, skabt i samarbejde med #1 Billboard charting producer Rasmus Gregersen.

På eifs nyeste udgivelse tager sangskrivningen ofte udgangspunkt i temaer som at have sin egen ryg, finde lyset i mørket, eller at finde fodfæste i livet som ny mor med høje krav fra både sig selv og omverdenen.

Lyt til ‘The Light’ her.

Siden eif debuterede med EP’en ‘Teal’ i 2015 har hun spillet over 100 koncerter - både i udlandet på bl.a. den prestigefyldte islandske Airwaves Festival, men særligt herhjemme på steder som Ideal Bar og Pumpehusets Byhave. Senest har eifs toner dog mest gjort sig gældende i lytternes højtalere og headphones. Herunder hos P4’s lyttere, der har haft fornøjelsen af både ‘The Light’ og forløberen, ‘Breathe Again’, der udkom i efteråret.



Support:eif
Genre:Pop
Bemærk:Stående koncert
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzet

VIDEO


9 OKT SPECIALKLASSEN – TA-DAA!

ONS / 19:30 / Forsalg: 325,- / Dør: 325,-

Comedy / Dørene åbnes 19:00 / Musikhuzet

I en verden, der efterhånden er blevet så alvorlig, tung og dyster, vender Specialklassen nu tilbage med et helt nyt comedyshow. TA-DAAA!

Et show hvor paraderne er sænket, selvironien og satiren er i højsædet, og de krænkelsesparate er sat udenfor døren. Er det højpandet – næ! Men det er muligheden for at tage din mand/kone, ven/nemesis, kæledyr eller slave i hånden og komme lidt ud og få grinet godt og grundigt igennem. For hvor meget glitter og Ta-daa er der egentlig tilbage i voksenlivet? Ikke alverden. Så lad os få smidt noget konfetti ind i hverdagen, uden det hele skal være så alvorligt.

Det er Gatti, Leffe, og Ras som I kender dem – bare ældre og sjovere - TA-DAA!!


Genre:Comedy
Bemærk:Unummererede siddepladser.
Dørene åbnes:Kl. 19:00
Sted:Musikhuzet

13 OKT HEINO HANSEN

SØN / 16:00 / Forsalg: 335,- / Dør: 335,-

StandUp / Dørene åbnes 15:00 / Musikhuzet

OBS 2024

Heino Hansen tager afsked for første gang i nyt one-man show

Da Heino Hansen senest var aktuel med et one-man show, turnerede han landet tyndt med sit ultra-populære ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”. Et show der sidenhen sikrede ham prisen som ”ÅRETS KOMIKER” ved ZULU Comedy Galla 2022.

I sin takketale lød det blandt andet:

”Jeg har lavet 141 shows på 10 måneder, og det har været en stor oplevelse. Men jeg vil også sige, at min hjerne er gået lidt i stykker efterfølgende. Det er lidt et chok som komiker at finde ud af, at man kan blive mør på den måde, så jeg er glad for den her pris, for jeg tror faktisk, det var sidste skud, jeg havde i bøssen.”

Salen grinede – men var det en joke?

Efter 15 års intens jagt på drømmen stod han nu der på scenen og takkede alle de vigtigste omkring sig. Pavestolt(!) over at have nået denne store milepæl i sit liv – på toppen af dansk comedy - var der dog en særlig tvivl, der begyndte at spire i ham. I de seneste 3 år har Heino nemlig gemt på en hemmelighed overfor sit publikum.

I 2024 får “Heino Hansen’s Første Afskedsshow” premiere, og vi skulle hilse fra Heino og sige, at det gider du godt at se!

”Det bliver ikke gammel vin på nye flasker. Det bliver ikke engang vin. Hvis det sidste gang var vin, så er det her champagne. Eller i hvert fald som minimum cava. Cava smager ærligt også bedre end champagne – ja du betaler for navnet, hvis man spørger mig. Jeg ved ikke en skid om vin eller pagne. Hvis sidste show var en lager-øl, er det her en porter. En gammel bitter porter, der virkelig hader Knud Brix fra Ekstra Bladet.

Det korte af det lange – jeg er i gang med at udvikle et ambitiøst, modigt, lidt for ærligt – og ikke mindst virkelig sjovt show til jer. Glæder mig til at se jer igen - jeg har savnet jer!”

Nu skal chancen gribes for at opleve et comedy-show af højeste kaliber, når den prisvindende og folkekære Heino endnu en gang vil være at finde på de skrå brædder landet over på sin nye comedy tour.


Genre:StandUp
Bemærk:Unummererede siddepladser.
Dørene åbnes:Kl. 15:00
Sted:Musikhuzet

26 OKT NY DATO: NIARN

LØR / 21:00 / Forsalg: 270,- / Dør: 295,-

Hiphop / Rap / Dørene åbnes 20:00 / Musikhuzet

OBS 2024

Niarns Himmelfart

I år blev Niarns genopstandelse en realitet med en Danmarks tour, som rapperen netop har rundet af med en udsolgt koncert i VEGA. Her annoncerede antihelten fra Dobbelt A også, at han slutter rejsen i 2024, hvor han besøger 8 danske byer.

”Jeg siger ikke, jeg forsvinder for evigt, jeg siger bare, nu tager vi en sidste tour i denne omgang”
- Niarn

I 2021 kunne Niels Roos dele med sine mange fans, at Niarn genopstod, da han annoncerede en koncert VEGA, der blev meldt udsolgt på få timer. Én koncert blev til en tour i hele landet, og publikum kunne efter næsten et årtis stilhed fra Niarn opleve

Genopstandelsen af en Danmarks største rappere. Myten om Niarn er i den grad blevet til virkelighed, og i 2024 slutter han rejsen med en sidste tour.

“Det har virkelig været overvældende at komme ud og mærke folks energi igen efter så mange år i graven. Jeg kan mærke, at Niarn har fxxking mere at give af! Og hvad kommer efter Genopstandelsen – det gør Himmelfarten. Den tid er kommet nu.”

Niarn bragede for alvor ind på den danske hiphop-scene i 2004 med sit debutalbum Årgang 79’, der indbragte rapperen en guldplade. Debuten fulgte han op med den lige så store succes Antihelt to år senere.

Med succesen fulgte endnu et album; Rød Aaalborg, et travlt liv med utallige timer på landevejene, tid i backstagelokaler med køleskabe fyldt med fristelser, og den gentagende fest til den lyse morgen. Et liv i overhalingsbanen, der kom til en brat ende, da Niarn forsvandt ind i fristelserne og satte misbrug over menneske, som endte i livstruende følger og en tur på intensiv. Året efter, i 2014, meddelte Niels Roos i Aftenshowet på DR1, at han stoppede karrieren under navnet Niarn.

Anno 2022 har Niels Roos levet i ædruelighed siden sin indlæggelse. Han er blevet far og har brugt sin tid på at fortælle om Niarn i form af foredrag, bøger og dokumentarfilm.

--

Koncerten med Niarn lørdag 28. oktober 2023 flyttes til lørdag 26. oktober 2024 kl. 21:00 pga. helbredsproblemer.

Allerede købte billetter kan uden ombytning benyttes til koncerten på den ny dato, eller man har mulighed for at få refunderet billetten.

En eventuel refundering af billetten skal ske senest mandag 11. september 2023.

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside og ticketmaster.dk, får automatisk en e-mail fra Ticketmaster vedrørende mulighed for refundering af billetter.

For refundering:

Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside eller ticketmaster.dk, som ønsker sine billetter refunderet, bedes kontakte Ticketmaster Servicecenter på formularen på https://help.ticketmaster.dk/hc/da/requests/new?ticket_form_id=360000135598 inden ovenstående tidsfrist.

Billetprisen vil blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder.

Er dine billetter købt i Kulturbutikken eller på et andet fysisk Ticketmaster Danmark salgssted, har du mulighed for inden ovenstående tidsfrist at få billetterne refunderet ved at maile en kopi af billetter til info@musikhuzet.dk med oplysninger om det reg. og kontonummer, som du ønsker beløbet overført til, eller du kan sende billetter samt bankdetaljer til:

Ticketmaster Danmark
Gammel Kongevej 60, 5. sal
1850 Frederiksberg C
att.: Kundeservice

Gebyrer (20 kr. pr. billet), tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke, jf. Ticketmasters forretningsbetingelser.


Genre:Hiphop / Rap
Bemærk:Stående koncert.
Dørene åbnes:Kl. 20:00
Sted:Musikhuzet

VIDEO


27 FEB RUBEN SØLTOFT - HVORFOR ER DER IKKE NOGEN, DER HAR SAGT NOGET?

TOR / 18:30 / Forsalg: 335,- / Dør: 335,-

StandUp / Dørene åbnes 17:30 / Musikhuzet

OBS 2025

RUBEN SØLTOFT ER TILBAGE!

Det var på tide! Ruben-fans og stand-up entusiaster kan igen glæde sig til at se den finurlige, elskelige og excentriske komiker præsentere materiale af vanligt overvældende og ekstremt ærlig karakter. Den klassiske stand up er stadig hans foretrukne felt, og det bliver med en Ruben Søltoft i absolut topform, når han i foråret 2024 rammer de danske byer.

“Jeg glæder mig helt vanvittigt til at komme ud i landet igen og overraske, forbavse og underholde. Det er virkelig på scenen, jeg føler mig allermest levende!" Sådan siger han selv om den kommende turné med det nye show, der har fået titlen Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?

Omdrejningspunktet er den mere eller mindre ufrivillige dannelsesrejse, Ruben har været på siden successhowet Ting fra min mund. 30’erne har på godt og ondt ramt den folkekære stand-upper som et godstog, men heldigvis, eller nærmere selvfølgelig, har det komiske potentiale i kvartlivskrisen vist sig at være katalysator for noget af det allerbedste materiale, Søltoft nogensinde har leveret.

Det er ‘coming of age’, men hvor man finder ud af, at man i virkeligheden nok bare er ‘of age’. Historierne står i kø, som geniale og genkendelige frontale sammenstød med virkeligheden, der kan få enhver til at nikke genkendende eller bare grine helt ubehersket. Der kommer sandheder på bordet, der stikker dybere end tidligere, og emner som forventningspres, normer og selvindsigt kommer under kærlig, komisk behandling, når de i showet flankeres af fuldstændig vanvittige og vaskeægte historier om en nærdødsoplevelse i Mexico og en absurd gidseltagning i egen bil.

”Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?” er et show om en ofte svigtende mavefornemmelse, identitetstab og genrejsning samt et håb om at få lov til at drømme igen – sådan bogstaveligt talt. Det bliver samtidsrelevant, personligt og møghamrende sjovt.



Genre:StandUp
Bemærk:Unummererede siddepladser.
Dørene åbnes:Kl. 17:30
Sted:Musikhuzet

10 MAJ ANDREAS BO - HÅR(D)

LØR / 19:00 / Forsalg: 345,- / Dør: 345,-

Comedy / Dørene åbnes 18:00 / Musikhuzet

BILLETSALGET TIL ”HÅR(D)” STARTER TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2023.

Er Andreas Bo en provo, en spradebasse eller egentlig bare en komiker med sine meningers mod og stor selvironi? Måske det hele. Det er i hvert fald, hvad der kommer til udtryk i hans 5. soloshow ”HÅR(D)”, som har premiere 16. januar 2025.

Somme tider skal man behandle ord og holdninger lidt som en bar hovedbund. Nogle gange er det bedst at udtrykke den nøgne skaldede sandhed og andre gange er det bedst at pakke det hele lidt ind, eller dække det helt til.

I Comedy-showet “HÅR(D)” går Andreas Bo hårdt på tidens emner, og stiller de - for en komiker - helt relevante spørgsmål som: Hvad er der liiiiige at være sur over, når man er født i verdens fedeste land? Kan tidens forståelse for rummelighed rumme dem, som ikke kan rumme de rummelige? Hvorfor skammer vi os over vores sans for ironi, når vi burde være stolte? I “HÅR(D)” viser Andreas Bo, at man kan lave sjov med alt – ikke mindst sig selv.

Andreas Bo er en af landets sjoveste komikere. Han bevarer stilen enkel og ualmindelig tempofyldt og med en sublim evne til at gengive typer. I det nye show ”HÅR(D)” giver han naturligvis endnu engang en opvisning i alle hans komiske og ekvilibristiske virkemidler i et konstant ønske om at bringe komikken i al almindelighed i nye retninger.

Spilleperiode:
I hele landet fra 16. januar 2025 til 24. maj 2025


Genre:Comedy
Bemærk:Unummererede siddepladser.
Dørene åbnes:Kl. 18:00
Sted:Musikhuzet

WEBSITE

VIDEO